Turen gik over Lillebælt, Storebælt og Øresund med destination Malmø. Men campingpladsen i Malmø var åbenbart ikke åben, så vi valgte at fortsætte mod Trelleborg, hvor vi fandt et fint sted at parkere for natten ned til Østersøen. Søndag fortsatte turen mod Ystad og vi fik set lidt på det sydlige Skåne. I Käseberga parkerede vi camperen og gik en tur ned, for at se på Ales Stenar. Dagen sluttede lige uden for Ystad, hvor vi fandt en stille parkeringsplads for natten.